Søg ude – søg inde

Efter to arbejdsdage uden netforbindelse, må jeg endnu engang erkende den markante forskel det gør. Det er jo ikke fordi jeg plejer at surfe vildt omkring, men sådan en påtvungen afholdenhed gør det pludselig skræmmende tydeligt i hvor høj grad et smut på nettet er blevet en vane. En dårlig vane. En afhængighed.

Sidst på første dag uden muligheden for lige at checke mail, facebook og nyheder om Libyen, gik det op for mig, at jeg havde mange af de samme symptomer, som da jeg holdt op med at ryge. Rastløsheden, der begyndte at gå over i irritabilitet. Frustration, der blev både vredladen og grådlabil. Osv.

Og så gik det op for mig, at vanen med lige at søge ud på nettet, når arbejdet driller, har samme effekt som en smøg. Bedøver, dulmer og afleder opmærksomheden fra problemet, jeg arbejder med. Hvilket selvfølgelig til tider er den rette strategi. Den lilla pause, der er brug for.

Men som jeg husker fra tiden som ryger, og nu genmærker meget tydeligt, er det også en undvigelse af det vigtige. En refleks-agtig given afkald på kaste sig ind i kampen, der hvor det virkelig brænder på.

For hvad er det der sker med arbejdet, hvis jeg lige smutter hver gang det er lidt svært ? Jeg går simpelthen lige udenom det guld, der ligger i at tage modstanden ved hornene og gå ind og finde ud af hvad det er den har at sige.

At der mangler noget; at jeg har overset en vigtig vinkel; at jeg er på vildspor; at jeg har ladet mig forføre af form; at jeg har underkastet mig en forkert regel osv.

Det er lige præcis her tingene kunne flytte sig fra det banale, placide, forudsigelige. Og så sidder jeg og checker ligegyldige detaljer på Wikipedia !

Nu er nettet oppe igen, men jeg vil prøve at komme tilbage til at søge indad i stedet for at søge ud, når modstanden udfordrer.

Hvis det er for svært med en kold tyrker, har jeg fundet softwaret Freedom, der kan fungere som nikotin-plaster, mens jeg trapper ned. Det kan indstilles til at blokere min netadgang i lige præcis det antal timer jeg vælger.  Indtil jeg får indført en disciplineret rutine, hvor tingene er ordentligt adskilt igen.

Og som hver gang jeg skriver her, føler jeg trang til at undskylde selvmodsigelsen : at skrive på nettet om at undgå nettet….   Indtil videre lever paradokset, og jeg prøver at leve med det.

This entry was posted in Mental Bæredygtighed, Moderne Liv, Not Categorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *