Mellemrum #4

Jeg overtaler, læs : tvinger,
Mig selv til at tage
En ny vej idag. Mener jeg
Har brug for at fare vild.
På toppen viser
Havet sig uventet
En fugl står fast
I luften over vejen,
Der ligger på kammen
Som bjergets rygrad.
To sommerfugle
En gul og en sort leger
Også i vindens brænding

Vejen er halvt skyllet
Væk af regnen.
Pludselig bliver jeg uventet
Bange for slanger.
Er jeg gået for langt?
Jeg troede jeg gik
Mod ruinen på spidsen
Men nu ender jeg
Et ganske ukendt
Sted. Jeg finder
Et rosafarvet glasskår
Og taber det
Igen

Da jeg lander på landevejen
Ser jeg at ruinen
Ligger meget længere væk.
Gad vidst hvor
Det så er jeg har været.

Hver gang jeg vender
Hjem til mit hus
Er vi fremmede
For hinanden

This entry was posted in Mellemrum. Bookmark the permalink.