Mellemrum #2

I dag går jeg ned i dalen
Ikke op, jeg er svag
Vil vise bjerget
Jeg underkaster mig, håber
Det vil behandle mig nænsomt
Tilpasser hastigheden efter
Forholdene, nu flyver
Fuglene over mig

Dagens vandring er tung
Men jeg sætter ikke spor, som
Hunden der har prentet sin bane
Ind i vejen den dag
Betonen var blød.

Idag er underlaget hårdt
Og mine knæ det bløde.

This entry was posted in Mellemrum. Bookmark the permalink.